Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

LUN - Leg, Udvikling og Nærvær

LUN står for Leg, Udvikling og Nærvær og bygger på den neuroaffektive udviklingspsykologi med theraplay aktiviteter som metodik. I klostermarkens Børnehus arbejder vi systematisk med LUN, hvor vi har 1-1 forløb med et barn og en voksen, gruppeforløb med en håndfuld børn og 1 voksen, eller hele børnegruppen med flere voksne. Disse forløb kan alle medarbejdere, uanset uddannelsesniveau, planlægge og udføre i praksis og det gør vi ud fra følgende teori:

Her ses børn og voksne i LUN forløb

Neuroaffektiv udviklingspsykologi er en brobygning mellem den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi. Børn udvikler deres følelsesmæssige kompetencer, deres personlighed og evne til at indgå i sociale relationer gennem deres samspil med andre mennesker. Dette sker i særdeleshed med voksne, som har en viden om børns udviklingsniveau og dermed tillige en viden om barnets nærmeste udviklingszone. Kompetencerne læres gennem samspilsoplevelser. 

Når børn af forskellige årsager ikke har mulighed for at udvikle deres følelsesmæssige kompetencer opstår der psykiske ubalancer i form af eksempelvis impulsivitet, affektudbrud, kontaktvanskeligheder og store udfordringer i forhold til sociale spilleregler. Såfremt barnet ikke støttes målrettet i at udvikle mestringsstrategier i forhold til dette, vil de tage denne ubalance med sig ind i skolelivet og senere ungdoms- og voksenlivet. Det er derfor nødvendigt at have viden om børns følelsesmæssige kompetencer og udviklingsniveau for at kunne optimere og målrette indsatsen. 

Den Neuroaffektive udviklingspsykologis fokus er hvordan personlighed, emotioner og sociale funktioner udvikles i hjernen. Udviklingen af et følelsesliv er forudsætningen for at indgå i relationer. Derfor er det i de menneskelige relationer, at det følelsesmæssige potentiale har mulighed for at udfolde sig. Det er naturligvis vigtigt at vide, hvilket udviklingsniveau barnet er på for at potentialet kan udfolde sig, men lige så vigtigt er det at vide, hvilken stimulation der igennem de menneskelige relationer skal til, for at kompetencen kan udvikles. Vi har et stort fokus i Klostermarken på at alle barnets følelser anerkendes. Ingen følelser er forkerte og vi rummer at være hos jeres barn uanset hvilken følelse de er i!

Vi forsøger ikke at aflede børnene når de gennemgår svære følelser. Vi støtter dem hele vejen igennem følelsen, så de får positive erfaringer med at negative følelser som eks. tristhed, vrede og frustration, kan overkommes med hjælp fra andre.Et barn som hjælpes igennem en svær følelse af en voksen

Theraplay-aktiviteter er relationsbaseret samspil, som er interaktivt, fysisk og sjovt. Dens livsnerve tager udgangspunkt i den sunde, afstemte interaktion mellem voksen og barn, og peger på de elementer, der skal være til stede, for at man som voksen kan understøtte børns sociale og følelsesmæssige udvikling. I theraplay aktiviteter betragtes her-og-nu oplevelsen i interaktionen mellem barnet og den betydningsfulde voksne, som værende et mål i sig selv. Målet er at skabe tilknytning, selvregulering, tillid samt at skabe glæde og engagement, således at børnene rustes til at kunne begå sig i alderssvarende sammenhænge.

Theraplay-aktiviteter fokuserer ikke på børnenes faktiske alder, men derimod på deres følelsesmæssige udviklingsniveau, og på hvad det er man gerne vil lære børnegruppen. Metoden bliver brugt til at målrette indsatsen omkring børn der står i udfordringer socialt, følelses- udviklings- og adfærdsmæssigt, men også til at målrette vores pædagogiske indsats i børnegrupperne. I grupper er aktiviteterne voksenstyrede, strukturerede interaktive gruppe-lege, der anvendes til at øge børnenes emotionelle velbefindende og deres sociale færdigheder. De kan laves med hele børnegruppen eller med små grupper af børn, og de kan finde sted på stuen eller udenfor, fx på legepladsen. Aktiviteterne er designet til at få børnene til at føle sig trygge og værdifulde og for at få dem til at kunne enes med andre og opleve at være en del af fællesskabet. 

Selvagens er vores allerstørste fokus når vi arbejder neuroaffektivt. Vi skal som personale være bevidste om vores egne personlige egenskaber, individuelle stil og erfaringer, som vi bringer med os, når vi indgår i samspil og interaktion med andre mennesker. I vores pædagogiske arbejde med børn handler det om at være bevidst om, at samspil ej blot handler om, hvilken teori og metode vi vælger at navigere efter, men også i høj grad om, hvad vi sætter i spil på et personligt og relationelt plan. Ved at være i ro omkring os selv, kan vi være i ro omkring børnene og deres behov.