Går du med tanker om at søge job hos os som tilkaldevikar? Så læs videre…
Indimellem søger vi nye tilkaldevikarer og så har du muligheden for at blive en del af et børnehus, hvor det naturlige børneliv leves.
Vi tager afsæt i relationen mellem børn og voksne, samt støtter børnene i at danne relationer til hinanden. Dette kræver nærvær og opmærksomhed fra personalet - det forventer vi du kan.
Vi leger, udforsker, begejstres, ser det store i det små og skaber værdifulde øjeblikke i naturen hver dag.
Vi forventer:
- At du kan lide at være i naturen
- At du er i øjenhøjde med børnene og viser at du vil dem.
- At du kan arbejde selvstændigt
- At du kan arbejde i hele huset og med alle aldersgrupper (6 mdr. – 6 år)
- At du er flexibel, mødestabil og kan arbejde i tidsrummet 6.15 – 17.00
Vi kunne godt skrive en masse flere ord, som vi tænker du skal indeholde, men i bund og grund er det børnene du skal være der for. Derfor lægger vi vægt på at du er god til at være nærværende, har en legende tilgang og er i børnehøjde med børnene. Du har altid øje for børneperspektivet, for det sætter børnene pris på.
Børnene vil gerne have dig med til at lave sandkager i sandkassen, løbe op og ned af bakkerne, slåsleg, og en masse fjollelege. De vil hoppe i vandpytter med dig og grine sammen med dig og også ad dig. De vil have en troværdig voksen de kan føle sig tryg ved og regne med.
Er du stadig interesseret? Så søg job hos os…..
Send en ansøgning til lojjo@ringsted.dk